Eid Kulturfest 2009
Fotos: Fara
En af Naboskolens projekt-grupper har stået for et kulturelt møde, arrangeret som Eidtfest for kvinder.
Eid ul-Ahda markerer afslutningen på pilgrimsrejserne til Mekka og fejres 70 dage efter Ramadanen. Søndag den 29. november løb festen af stablen i Ungehuset i Norgesgade og ca. 100 børn og voksne mødtes.
En af deltagerne i festen var Yasmin, som bor i Sundholmskvarteret er 22 år og Ingeniørstuderende.
Yasmin skriver
Først og fremmest vil jeg gerne takke Naboskolen for at dette arrangement fandt sted til ære på tværs af kulturerne. Under arrangementet bliver jeg opmærksom på Naboskolens eksistens, indflydelse og funktion.
Det gør at man er motiveret til at gøre endnu en indsats når man ved at der er støtte og det man laver kan blive til en virkelighed.
Festens begyndelse
Festen startede kl. 16.00 og allerede dér strømmede det ind med gæsterne der både havde taget nabo eller veninde med, sammen med børnene blev de budt velkommen og de fandt hurtigt et sted de havde lyst til at slå sig ned. Det som jeg bemærkede og syntes rigtig godt om var den entusiasme der var blandt de frivillige til at hjælpe hinanden eller om det gjaldt at servicere gæsterne, og kompensere for hinandens travlhed.
Velkomst og introduktion
Programmet startede med en velkomst til gæsterne og kort tid efter startede en præsentation af Eid-højtidligheden til dem der ikke vidste om Eid og til dem der gerne ville mindes hvad Eid betød. Jeg synes at det var rigtig lærerigt, for selvom man efterhånden kender til traditionerne, ja så var der i hvert fald noget nyt at hente. Mange gange er det svært at forklare andre mennesker hvad Eid egentlig går ud på, men det var rigtig godt lavet, kort og præcist.
Der var nogle af arrangørerne der var oppe og holde en tale og det skabte en god stemning fordi mange gæster fik ansigter på hvem arrangørerne var og hvordan resten af aftens program skulle forløbe.
Eid gaver
Da Bordene var fyldt op og arrangørerne gerne ville hjælpe børnene på vej med at stifte bekendtskaber og få en god kontakt til de andre børn, syntes de at det var det rette tidspunkt at dele gaverne ud på. De bad derfor børnene om at stille sig i køen for at få en gave. Og det hjalp, børnene blev glade og fik en undskyldning til at komme i kontakt med de andre børn.
Fælles spisning
Borgerne der hentet maden var meget gavmilde mht. at tage mad med. Jeg oplevede at en kvinde næsten havde fyldt sin lille kuffert op med mad og bragt mad til flere personer end det der stod på invitationen.
Så blev det tid til fælles spisning. Da jeg så maden der blev pakket ud og stillet på bordene begyndte jeg at få lyst til at løbe forrest i køen og tage mad som den første, nu er jeg også madelsker. Folk spiser normalt for at leve, men jeg lever for at spise, yummy. Især mad fra hele verden, fra forskellige kulturer. Der gik noget tid før jeg kom til, men da jeg først kom til, tog jeg for mig fra højre og venstre. og Det var værd at vente på.
Dansegulvet
Kort tid efter mærkede jeg optakten til dans. Festens store gulv med disco lys i farver og røgmaskine var stemningsfyldt. Jeg vil nok sige at dansen var virkelig festens og alles højdepunkt. Øjeblikket hvor alle bare havde glædet sig til at slå sig løs.
Jeg tør nok gætte på at det var blanding af kulturer og nationaliteter på tværs, og forskellige aldersgrupper blandt gæsterne der gjorde det til en succesfuld oplevelse. Lige meget hvilket musik der kom på var der hele tiden folk på dansegulvet og Tabuka (instrument) blev spillet.
Bedste Eid lagkage
Så kom tiden til at spise verdens bedste Eid lagkage. Der var 5 etagers lagkage men den smagte så godt at der var næsten ikke mere tilbage da jeg kom til. Det var kvalitet og jeg tror i hvert faldet, jeg skal bestille kage fra samme sted næste gang jeg skal fejre en anledning. Den var rigtig yumsi mumsi, dejlig.
Organisering
Man følte sig speciel fordi der var en personlig velkomst til alle der kom ved døren. Der var en børnepasser tilstede som havde rigtig meget tålmodighed til børnene, fordi de hele tiden skulle ind og ud af døren, til legepladsrummet, hun gjorde en rigtigt godt styrke arbejde.
Jeg fornemmede at jeg ikke var den eneste der syntes helt vildt godt om festen, men mange var glade under festen, smilte og grinede og dansede og mange så også rigtig glade ud da de gik fra festen:-)
Jeg vil gerne have lov til at takke alle arrangørerne, frivillige og ansatte for et rigtigt godt og succesfuld arbejde. Hvis det var op til mig ville jeg give jer en eller anden slags pris, enten integrationspris, eller en fredspris eller noget á den kategori. Målgruppen var stor, skrøbelig og forskellige, men I klarede det rigtig godt.