Positivt kultursammenstød kun for kvinder

”I vores kvarter, skal vi hjælpe vores børn
- skal der være plads til alle - skal ingen være bange.”

Sundholmskvarteret og Naboskolen har et spritnyt projekt i støbeformen: Vægterne!
Vægterne handler om at skabe tryghed i kvarteret samtidig med, at de frivillige kræfter får en kort uddannelse i konflikthåndtering, kommunikation og kulturforståelse.
Alt sammen for at gøre Sundholmskvarteret til et rarere sted at bo – for alle!

En Vægter kan kendes på sin grønne jakke, et venligt smil og sit rolige sind. Sammen går de rundt i kvarterets gader og er klar til at sludre, lægge en hånd på skulderen eller bare sende et smil til de mennesker, de møder. De hjælper de unge mennesker på gaderne ved at gå i dialog, og de gør kvarteret mere trygt for alle dets beboerne.

Alle voksne, der kan fremstå som gode rollemodeller for de lokale børn og unge er meget velkomne, uanset alder, køn, uddannelse, religion og hudfarve. En vægter-vagt er 3-4 timer et par gange om måneden, og du er altid sammen med 2 andre voksne.

At være Vægter er frivilligt arbejde, men du får uddannelse i kommunikation, samarbejde, kulturforståelse, konflikthåndtering og førstehjælp. Uddannelsen er på ca. 35 timer og afsluttes med et uddannelsesbevis fra Naboskolen samt et Vægterkort – og så får du selvfølgelig også et stærkere fagligt og socialt netværk i dit kvarter, som Naboskolen altid står for.

Den første vægteruddannelse er i gang og afsluttes i juni - men hvis du har lyst til at blive en del af vægterne, har du mulighed for at komme først på listen til næste vægteruddannelse. Vi starter op igen efter sommerferien.

Skriv eller ring til en af projektlederne, som også kan svare på alle slags spørgsmål.

Rie Hougaard - 6084 9773 - rie@naboskolen.dk

Jane Kildemand - 2972 0912 - jane@naboskolen.dk

Digital stimulans: WannaTell.dk